Sjælesorg

Sjælesorg er kort fortalt omsorg for sjælen. Det er en samtale med din præst, der lytter, trøster, stiller spørgsmål og som kan tydeliggøre og hjælpe dig til en forståelse, når alt synes uforståeligt og uoverskueligt. Samtalerne kan være om problemer og udfordringer i livet f.eks. at have mistet et nært familiemedlem, mistet livsglæden eller noget helt tredje.


Sjælesorgens omdrejningspunkt drejer sig således om hele menneskelivet, dets udvikling og udfoldelse; eksistentielle ting, som hører med i en kristen menneskeopfattelse. Vigtigt er erkendelsen af at det, der er et eksistentielt problem for den ene, ikke nødvendigvis er det for en anden og der findes således ikke rigtige eller forkerte, seriøse eller useriøse problemer. Samtalerne handler om den enkelte og dennes udgangspunkt og omdrejningspunkt. 


Præsten har tavshedspligt, og samtalerne bliver ikke journalført ligesom der ikke stilles diagnoser. Derfor skelnes der også mellem human sjælesorg, som oftest varetages af psykologer og kristen sjælesorg, som varetages af præster. Når præster udøver sjælesorg er det ikke ensbetydende med et kristent indhold, snarere at kristen sjælesorg praktiser næstekærlighed med forbillede i Jesus som en del af kirkens omsorgsarbejde.


Sogneræsterne i Præstebro Sogn, kontaktes på:

  • Sognepræst Kristine Gustav, mobil: 5250 3513
  • Sognepræst Pernille Larsen, mobil: 2465 4785

 

Du kan også chatte anonymt med en præst, der også er anonym. Mere information og åbningstider findes på: sjaelesorg.nu