Præstebro Messehagelgruppe

Messehagler bruges kun ved alteret. Den hvide messehagel symboliserer fest og glæde. Den anvendes ved fejring af kirkens store festdage: Juleaften, Skærtorsdag, Påskedag, Kristi Himmelfarts dag og Allehelgens søndag, og den kan også anvendes ved særlige festlige gudstjenester, så som konfirmation. Håndværket er skabt gennem mange år (helt tilbage fra 15 -1600-tallet).

Menighedsrådets projektgruppe er sammensat af lokale kvinder fra Herlev. De har på frivillig basis med deltagelse af en uddannet tekstilkunstner skabt den hvide messehagel - et stykke kunsthåndværk syet i kirkens systue.

Inspirationen til opgaven er hentet fra middelalderkirkens kalkmalerier, fra Biblen og studier af andre kirkers messehagler. Kirkens præster har været en naturlig del af samarbejdet.

Materialevalget er med inspiration fra andre kirkelige kunsthåndværkere. Vi har haft en grossist fra Nordsjælland, der kan skaffe tekstiler blandt andet fra England.

Materialet er en Damask/Jacquard vævet tekstil. Motivet på messehaglens forside er solen over havets bølger, og dekorationen er udført med guldbånd ved anvendelse af applikationsteknik. Kanterne er afsluttet med tittekanter i havets farver. Fuglene symboliserer håbet, som da Noah sendte fugle ud om morgenen, og de hjembragte olivengrene, som et tegn om liv på den tørre jord efter syndfloden.

Foret i messehaglen er et importeret silkeprodukt, der er som solens farver.

Messehaglens bagside er dekoreret med et XP - de græske bogstaver står for KR - Kristus monogrammet, der ligger over en sejrskrans. Her udført i samme farver som forsidens solmotiv.

FARVERNES BETYDNING OG ANVENDELSE:

Den lilla messehagel er renoveret og taget i brug. Der er kommet ny dekoration på fronten og på bagsiden, og der er isat nyt silkefor.

Den hvide messehagel anvendes kun ved alteret og symbolisere fest og glæde. Den "hvide" farve kan evt. være en gul eller gylden farve:

Det anvendes på følgende dage Juleaften, juledag, nytårsdag, Skærtorsdag, Påskedag, søndage efter påske samt Kristi Himmelfartsdag og Alle Helgens søndag

Den grønne messehagel betyder vækst, håb og liv.

Den er kirkens hverdagsdragt, der bruges i den lange Trinitatis tid (perioden mellem pinse og advent) og til Hellig 3 konger (tiden mellem nytårsdag og fasten).

Den lilla messehagel symboliserer anger, bod og bedring.

Den anvendes i adventsperioden, i fasten, og på Store bededag.

Den røde messehagel er ildens og blodets farve.

Det sker på kirkens eneste martyrdag den 26. december, Sankt Stefans dag. Pinsedag og 2. pinsedag.

Sort præstekjole bæres Langfredag

Hvad er messehagler:

Gamle kirker råder over messehagler, der er slidte og falmede. Håndværket er skabt gennem mange år (helt tilbage i 1500-1600-tallet). Messehaglerne er en kulturarv, der skal passes på.

Messehaglernes facon i form af en kappe går tilbage til Romerriget, hvor den udgjorde en festlig overdækning til albaen (den hvide kjole/skjorte der bæres kun ved alteret).

Siden 300-tallet har præster båret messehagler i liturgiske farver (hvid, grøn, lilla og rød).

Begyndelsen 1. søndag i advent i lilla farve, som markerer det nye kirkeår.

Messehaglen overlevede reformationen i danske kirker. Tilbage i tiden var messehaglen en påklædning for adlen og overklassen. I 1700-tallet vendte messehagler tilbage til kirkebrug, oftest med den korsfæstede Kristus i guld og sølvbroderi, som giver figuren form. Navnetræk og slægtsvåben var ligeledes fremtrædende udsmykning.

Produkter – tekstiler, der blev anvendt til messehagler, var oftest vævet i uld eller silke. I Danmark var det banebrydende vævere og professionelle kunsthåndværkere, der oftest udførte opgaven. Sideløbende med var der brodøser, der syede hjemme.

I mange kirker, i Danmark, som i udlandet, er gamle flot broderede messehagler i dyre tekstiler blevet gemt og i mange tilfælde udstillet som en del af stedets historie.