Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Præstebro Kirke
Alle er altid velkomne i Præstebro Kirke

Bibelstudiekreds om Josef (1. mosebog 37-50)

Velkommen til studiekreds om Josef, tirsdage den 22. februar, 15. marts, 29. marts kl. 17-19.

Det virker overskueligt, blot at læse 14 kapitler i bibelen om den samme mand i hovedrollen. Men lur mig om vi skal bruge flere mødegange end de tre på at komme på omdrejningshøjde med bibelens Josef-fortælling

Når vi graver os ned i fortællingen om én af patriarken Jakobs sønner, drømmetyderen Josef, hober fortællingerne sig op om kærlighed,  skuffelser, drømme, håb og forventninger, sorg og vrede, jalousi og hævn, som  er nogle af de mange temaer. 

Lad os over nogle tirsdags aftener rejse sammen ind i Josefs univers  - og møde personerne: Josef og hans far, hans brødre, de handelsrejsende, Potifar, Farao og Josefs kærlighed Asenat.  Lad os drage fra Kanaens land til Ægypten og tilbage til Kanaens land igen.

Hvis du vil læse mere end den bibelske tekst fra 1. mosebog, kan du allerede nu begynde med firebindsværket  "Josef og hans brødre" af Thomas Mann. Bøgerne kan du låne på biblioteket.