Præstebro Kirke
Alle er altid velkomne i Præstebro Kirke

Om kirken

Præstebro Kirke fylder 50 år den 10. november 2019. I den anledning har vi opdateret hæftet om kirken. Tryk venligst på linket og se vores nye hæfte over kirken, eller kom over i kirken og hent et:

12005_praestebro_haefte_K2.pdf

Kirkens historie

 Herlev var oprindelig en landkommune med 900 indbyggere, da kommunen i 1909 blev udskilt fra Gladsaxe. Herlev sogn blev først selvstændigt sogn i 1921 - indtil da havde Herlev kirke været annexkirke til Gladsaxe kirke. Langt senere blev Præstebro sogn til.

Præstebro kirkes mission:

at være kirke for hele familien med focus på børn og unge

at forny gudstjenesten med forskellige tiltag

at arbejde visionært med musik

at udøve diakoni og sjælesorg

at medvirke til den fortsatte udvikling af hospitalskirken

 

Herlev kirkes menighedsråd tager initiativet

 I 1955 gik Herlev menighedsråd med til, at der i den nybyggede Elverhøjens skoles festsal blev afholdt 2 månedlige søndagsgudstjenester. Såvel kommunalbestyrelsen som biskoppen gav tilladelse hertil. Skolens 2 arkitekter Hans Erling Engkilde og Ib Martin Jensen kom med råd og tegninger til inventaret. Herlev kirkes 3 præster lovede at tage tjenesterne, og kirkens organistvikar, Ingrid Hansen, der senere blev organist ved Præstebro kirke, lovede at spille gratis til gudstjenesterne.

Den første gudstjeneste 16. oktober 1955

Med sognepræst Johannes Grinderslev som prædikant og Ejgil Møller som kordegn blev den første gudstjeneste afholdt den 16. oktober 1955 i skolens aula. Senere gik kordegnetjenesten på skift mellem menighedsrådets medlemmer. 

Kirkekomité nedsættes

Den 17. oktober 1956 indkaldte Herlev menighedsråd til et offentligt møde på Elverhøjens skole med det formål at nedsætte en komite, der kom til at bestå af 11 medlemmer med N. J. Lund som formand og E. Marsbøll som kasserer. Man satsede på et månedligt møde og lagde ud den 21. januar 1957.

Basar og lodseddel salg

Der skulle også skaffes penge. Man forsøgte på traditionel måde med basarer og salg af lodsedler. I løbet af årene 1957-66 blev det til 195.000 kr. hertil kom 50.000kr. fra Københavns Kirkefond. Én gang om året orienterede man ved et større møde om arbejdet og regnskabet. 

Tilbud om kirkegrund

I foråret 1959 ansøgte man Herlev kommunalbestyrelse om at skænke en kirkegrund. Det resulterede i forslag til 3 grunde. Disse forslag drøftedes med arkitekt Johannes Exner, der var blevet kontaktet angående ide til den nye kirke. Resultatet af forhandlingerne blev overdragelsen af den grund, hvorpå kirken nu ligger.

Møde med arkitekt - og byggetilladelse

Den 1. oktober 1959 havde man det første møde med arkitektparret. Allerede i november måned gik man ind for et skitseforslag, der, bortset fra tagets udformning, stort set er identisk med kirken, som den fremstår i dag. Da det økonomiske grundlag var tilvejebragt, blev papirerne sendt til Kirkeministeriet med anmodning om godkendelse.

Kirkebyggeri i to etaper

I eftersommeren 1961 skete der noget uventet. Kirkeministeriet meddelte, at man havde en bygge-kvote tilbage vedrørende kirkebyggeri. Den kunne vi få. Det var tidligere besluttet, at kirkebyggeriet skulle foregå i 2 etaper. Den første skulle være en midlertidig kirkebygning (i dag menighedslokale). Kælderen skulle være kordegnekontor, i dag indrettet som pejsestue og konfirmandlokale. Byggeriet blev begyndt i foråret 1965.

Grundstensnedlæggelse

11. juli 1965 var der grundstensnedlæggelse med indmuring af 5 sten fra Herlev kirke. Første etape af den nye kirke blev indviet 20. marts 1966. Orgel, alterbord, altertavle (se udsmykning i menighedslokaler) og knæfald fulgte med fra Elverhøjens Skole samtidig med, at en klokkestabel blev opstillet på kirkepladsen. Provst Knud Mortil foretog indvielsen og indsatte samme dag Ejnar Christiansen som sognepræst. Kirken fik navnet Præstebro kirke. Det skyldes, at præsten fra Gladsaxe, som Herlev tidligere havde haft præstefællesskab med, måtte over en bro for at komme til Herlev.

Den færdige kirkebygning - "Lunds Domkirke"

I begyndelsen af januar 1968 kunne arbejdet med næste etape påbegyndes. Kirken blev færdig og indviet den 9. november 1969.
Bygningens udseende er utraditionel og gav i begyndelsen anledning til mange bemærkninger som f.eks. "Hvorfor har man flyttet sygehusets varmecentral over på den anden side af Ringvejen?". Men nu er bygningen - "Lunds Domkirke", som den blev kaldt i de første år - en naturlig del af bybilledet.

På foto nedenfor kan man se "himmelhvælvet". Lyset fra hvælvet falder ned over brudeparret der knæler ved vielse og lyset fra hvælvet falder tilsvarende ned over kisten ved bisættelse/begravelse. Lyset der omslutter os giver os en fornemmelse af vi er under Guds himmel og i Hans hænder.  

Kirkebygning

Kirke og udsmykning

I våbenhuset ses et tredelt billedtæppe, udført af billedvæveren Ann-Mari Kornerup. Tæppet blev afsløret Palmesøndag 30 marts 1980. Teksten på tæppet er fra Johannes evangeliet 8,12: "Jeg er verdens lys; den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys".

Kirkerum

Det kubiske (terningsformede) kirkerum er karakteristisk med møbleringen efter circumstantesprincippet (circumstantes = omkringstående).  

Alterbord

Alterbordet er centralt placeret mellem døbefont og prædikestol. Det runde alterbord bevirker at præsten står "bag" alteret. Sammen med kor og orgel slutter præsten den kreds, menigheden danner om rummets centrale punkt, som også er det stærkest oplyste område, fremhævet ved den store dagslysekrone, som ovenlyslanternen danner.

Alteret består af aluminiumsunderdel og en rund bøgetræsplade. Alterbordets udsmykning er blevet ændret i tidens løb.

Oprindeligt stod et højt slankt latinsk kors udført i højglanspoleret aluminium omkranset af otte lysestager.

I dag står der seks lysestager omkring et lavt græsk kors udført i grønlandsk marmor i 1978 af billedhuggeren Erik Heide.

I loftet over alterbordet ses 81 aluminiumsplader. Disse samt 63 levende lys på murene er med til at give kirken sin særprægede belysning. Alt er tegnet og arrangeret af arkitektægteparret Inger og Johannes Exner. 

 

Knæfaldet omkring alteret er udformet som bedeskamler, der kan flyttes.

Altersølv

I sommeren 1986 blev det overdraget den anerkendte kunstner guld- og sølvsmed Bent Exner at komme med et udkast til nyt altersølv. Ved at udnytte lysets indfaldsvinkel er det lykkedes kunstneren at få lyset til at oplyse undersiden af alterkalken. 

I en artikel fra 1987 skriver kunstneren følgende om betydningen af altersølv i en kirke: ...men hvis ikke altersølvet forefindes, er der ingen forskel på en kirke og f. eks. et forsamlingshus!

Messehagler

 Den violette stammer fra 1972 og bruges i faste- og adventstid.

Den grønne blev indkøbt i 1969 - benyttes i hele trinitatistiden fra pinse og resten af kirkeåret.

I december 2002 fik kirken en ny hvid festhagel tegnet af Sonia Brandes og fremstillet i Mexico af Maya-indianerne 

Da præsten i modsætning til andre kirker hele tiden har ansigtet mod menigheden er udsmykningen på forsiden af messehaglen.

Messehagel

 

 

Døbefont og Prædikestol

 

Døbefonten af aluminium er tegnet af Bent Exner. Bag døbefonten ses et patchworktæppe udført af Lene Lind, overdraget kirken i 2012.

Den nuværende prædikestol er udformet i bøgetræ og tegnet af Frode Kofoed og er fremstillet af Julius Nielsen og søn.

 

 

Orgel

Oprindeligt stod det gamle orgel fra " skoletiden"  i menighedssalen, siden blev det flyttet ind i kirkerummet.

Efter at være benyttet til gudstjenester og adskillige sang- og musikarrangementer fandt menigheden det ønskeligt med et større instrument.

Det nye orgel med 12 stemmer, bygget af firmaet I. Starup og søn, blev taget i brug 1. søndag i advent 1975.

Orgelbyggeriet eksisterer ikke længere under ovennævnte navn - det er videreført af orgelbygger Svend E. Nielsen.

 

 

Lysgloben

Globen blev anskaffet oktober 1999 og er fra firmaet Butlerdesign.

Lysgloben er oprindelig af svensk oprindelse og er videreudviklet til at kunne bruges både med fyrfadlys og almindelige lys. Lysgloben hedder Perseus og er opkaldt efter stjernebilledet af samme navn.

   

 

Søjlegangene

De 2 søjlegange, som omkranser selve kirkerummet, og er i åben forbindelse med dette, er karakteristisk og giver kirken klosterpræget.

 

Idéen bag dette er ikke alene symbolsk ved at  understrege kirkerummets centrale betydning, men at det rent praktisk betyder, at de 140 pladser i kirken kan udvides på forskellig vis, når tilslutningsmuligheder er taget i brug.

Præstebros tidligere kordegneassistent Lene Lind har skabt et patcworktæppe til kirkens børn, med "pegebilleder" - tæppets beskrivelse ses herunder:

Certifikat lene Linds billede.docx 

Figurerne på Lene Linds billedtæppe::

Tolder/Romer med stentavle med teksten skat og LL MMX (Lene Lind 2010)

Den spedalske, Johannes Døberen med en amfora, kvinde med krukke, Jesus med lam, dreng med fisk, båre med lam mand, blind mand med stav og pengebøsse, disciple der ordner fisk,

anden række: de tre viise mænd og en dromedar, 3 disciple, og de to personer ved vejen til Jerusalem er en skriftklog og en farisæer.

Muren er til Jerusalem og porten er Damaskusporten 

Udsmykning i våbenhuset

Vægtæppe af Ann- Mari Kornerup 1980: Verdens Lys

UDSMYKNING I MENIGHEDSSALEN 

Træskærerarbejde

I menighedssalen findes på endevæggen kirkens første altertavle, udført af billedhuggeren Frank V. Hansen. Den har julens budskab som sit motiv.

Vægkors

Præstebro sogn har fra begyndelsen haft tilknytning til Dansk Etioper Mission, som har holdt udsendelsesfester i kirken for missionærparret Marianne og Hjalmar Andersen og senere deres datter og svigersøn Alice og Sven Hogstad

Til erindring og tak modtog pastor Ejnar Christiansen i 1978 på kirkens vegne det lille kunstfærdigt udskårne Ethioperkors

 

UDSMYKNING UDENFOR KIRKEN

 

De tre nye kors i kirkens gård blev afsløret Påskedag 2011. Efter en udsmykningsindsamling blev det muligt at glæde sig over kunstværket af  kunstneren Peter Hesk, opvokset overfor kirken og konfirmeret fra Præstebro kirke.

Haveanlægget og Golgatagruppen

 

Mod syd ligger anlægget beskyttet af mure og indeholder amfiteater og bålplads. Haven bruges bl. a til udendørs gudstjeneste og økumenisk Skt. Hans aften.

Til udsmykningen hører også den vest for kirken anbragte Golgata gruppe, bestående af  tre kors, det midterste 5 meter og de to mindre 3,5 meter.

Korsene er tegnet af Johs. Exner og udført af Herlevs smedemester Svend Piilmann. Materialet er Cortenstål, som skal stå ubehandlet, hvorved korsenes dybrøde rustfarve bevares. Korsgruppen er opstillet i 1976.

 

 

 

Klokketårnet

Klokke i tårnet

Benyttes til

I skriftebåndet øverst

På klokkesiden

1.klokke har hæderspladsen

Den daglige ringning samt til bedeslag og kimning.

"Gud til ære og Præstebro menighed til opbyggelse støbtes jeg år 1966 af John Taylor & Co. Loughborough"

"Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund".

Mellemste og lidt mindre klokke

Bruges også til kimning

"Til at kalde på gammel og ung i Præstebro sogn støbtes jeg år 1969 af John Taylor & Co".

"Den som hører mit ord og tror - er gået over fra Døden til Livet".

Tredje og mindste klokke

 

År 1969 støbtes jeg af John Taylor til Præstebro kirke til påmindelse om at holde fast ved Apostlenes Lære".

"Gud er Kærlighed".

Klokkerne hænger i et relativt lukket rum, hvilket har betydning for klangbilledet, idet lyden først reflekteres mellem klokketårnets vægge, inden den slipper ud gennem glamhullerne.

Kapellet

 

 

Under klokkerummet er indrettet et kapel med plads til to kister. I 1986 blev kapellet renoveret, hvorved loftet blev sænket og ny belysning installeret. Væggene er udsmykket med maleren Christine Østergårds påskebillede, der har opstandelsen som motiv.

Golgatagruppen

Præstebro Kirke

- en dansk folkekirke -

Tornerosevej 115
2730 Herlev