Præstebro Kirke
Alle er altid velkomne i Præstebro Kirke

Fordybelsens vej - 5 i én

Fordybelsens Vej – 5 i én.

Under denne overskrift har der været afholdt meditationsandagter i Birkholm kirkesal hvert år i forbindelse med Herlev Festuge, og i vinter er vi fortsat med én gang pr. måned (den næstsidste torsdag i måneden). Det er sket efter opfordring fra deltagere i meditationsandagterne om at gøre meditationsandagterne til en fast begivenhed. Andagterne er arrangeret af en gruppe på 5 personer – 3 fra Lindehøj (Karen-Bolette Berg, Lise Vognstrup og Bente Beck) og 2 fra Præstebro (Merethe Jensen og Tove Buch) – der gennem et par år har mødtes ca. en gang pr. måned og læst Johannes evangeliet sammen. En studiekreds, hvor vi læser meditativt. Vi har taget udgangspunkt i Lene Højholts bog: Vejen – meditativ fordybelse i Johannesevangeliet.

Fordybelsens Vej er et concept, der består af flere aktiviteter på tværs af de to sogne:

1. Meditativ læsning af Johannesevangeliet,

2. Meditationsandagter i Birkholm kirkesal,

3. Taizé gudstjenester,

4. Kristuskransen

5. Pilgrimsvandringer.

Så har du lyst til at høre mere og overvejer at deltage, er du meget velkommen. Og har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller maile til Tove Buch – se under adresselisten.

Fordybelsens Vej - Meditationsandagter under Herlev Festuge i Birkholm kirkesal.

Tove Buch.

Ophavsret: